Ny badminton sæson i gang

Til højre Sebastian A. Rindsom

Badminton ungdom i Sdr. Felding har været i gang i en månedstid og i den forgangne weekend var Vildbjerg Badminton Klub vært for sæsonens første træfstævne. Alle kampe skulle spilles lørdag så det blev en lang dag for mange af spillerne.
I herresingle grp.0 stillede Sebastian A. Rindom op. I første kamp blev Romeo Mølgaard fra Kibæk besejret i 2 sæt med 25-23 og 21-10. Gruppekamp 2 mod James Brask ligeledes fra Kibæk blev også vundet i 2 sæt med overbevisende 21-12 og 21-7. Med puljesejren blev Sebastian klar til finalepuljen.
Her blev det til 2 sikre sejre til Sebastian. Først 21-6,21-11 over …

 

Esther Larsen, Vildbjerg inden guldet blev sikret med 21-12 og 21-17 over Sejr Brandt, Kibæk.
I damesingle grp.4 deltog Emma Gram. Puljen bestod af 4 piger som spillede alle mod alle. I første kamp stod Emma overfor Laura Nielsen, Gjellerup og det blev en meget tæt kamp. Emma løb med sejren efter sejr i 2 sæt med de tætte cifre 21-19,21-19. Næste kamp blev vundet mere overbevisende over Annabell Paulmann fra Bording med 21-16 og 21-6. Med sejr i sidste kamp ville Emma tage guldet. Og her var der aldrig tvivl om sejren, 21-7 og 21-9 blev det over Shila Dausell, Bording og guld til Emma efter nogle flotte kampe.
Sidste præmietager for Sdr. Felding blev Kasper Mikkelsen i grp.4 herresingle. I en 4-mandspulje blev det til 3 sejre til Kasper. Først 21-16, 21-14 over Gustav Christensen, KLG. Dernæst blev Nikola Hansen, Engesvang slået 21-14, 21-6 inden det i sidste puljekamp også blev en 2-sætssejr over Emil Jacobsen, Vildbjerg med 21-19 og 21-12.
I semifinalen ventede Laust Alkærsig, Vildbjerg og her vandt Kasper sikkert 21-14 og 21-15. Dermed var han klar til finalen hvor endnu en spiller fra Vildbjerg ventede. Jonas Kousgaard vandt finalen 21-15, 21-14 og dermed flot sølv til Kasper.
Næste træfstævne er i Sunds om 3 uger hvor vi regner med at stille med endnu flere spillere til start.