Onsdag aften var der beboermøde i Sdr. Felding Hallen

Nåede kun at få et billede af halvdelen af de tilstedeværende

En gang om året indkalder hallen – Det Legende Hus til beboermøde, hvor hallens formand, Nicolai Christensen, fortæller om hallens drift i det forløbne år.
Det går rigtig godt, og der er styr på økonomien, som igennem flere år har udvist et betydeligt overskud, så der er mulighed for at afdrage på gælden.
Formanden takkede også de mange frivillige, som har hjulpet i forbindelse med de skader der opstod efter …

skybruddet sidste år.
Bestyrelsen satser på at det skal være rart for alle at komme i hallen, og her gør centerleder i hallen, Bruno Knudsen Jensen, en stor og flot indsats. Der bliver også på satset på en god og synlig kommunikation via de sociale medier, herunder FB, hjemmeside og Sdr.Felding.dk m.fl. Fysisk i hallen sker informationen via skærme. Centerlederen har fået et nyt og mere synligt kontor for besøgende ved indgangen.
Det årlig Halbal gav en overskud på + 20.000 Kr. Der var 180 tilmeldte til spisningen og efterfølgende kom der 100 mere, især unge mennesker, som ønskede at være med når Båndsalat spillede op. Overskuddet fra halbal forventes at skulle bruges på nye initiativer, som et arrangementsudvalg vil komme med forslag til – gode ideer efterlyses.
Efter salg af Spejderhuset på Mølholmvej, har bestyrelsen for Spejderhuset bevilget 100.000 Kr. af salgssummen til Det Legende Hus. Hallen/bestyrelsen er meget taknemmelige for donationen.
Den store parkeringsplads, som Kommunen har ”foræret” til Det Legende Hus, trænger til ny asfalt, plus op stregning af parkeringsbåse, det vil koste op mod 400.000 Kr. Bestyrelsen er i dialog med kommunen omkring et tilskud. Bestyrelsen håber på at kunne sætte opgaven i gang i løbet af 2024.
Der forventes at komme nye vinduer og lofter i motionsrummet plus i det nye mødelokale. Hallen er i positiv dialog med Troldtekt om et godt tilbud til ny loftbeklædning.
Der er investeret et LED-belysning i hallen, det har kostet 300.000 Kr., her man fået et tilskud på 150.000 Kr. fra Nordlys Vækstpulje, efterfølgende forventer man at kunne spare ca. halvdelen af det strømforbrug man hidtil har haft. Investeringen forventes at være betalt tilbage inden 3 år.
Der er god udlejning og belægning i Kultursalen, mens selve hallen godt kunne have en lidt større udlejning/belægning. Derfor arbejdes sammen med foreningerne (SFGIF) på mere fleksibel/individuel tilgang til/udlejning af hallen.
Der var i alt 16 mødt op til beboermødet.