Status på Byens Bil i Sdr. Felding

Byens bil har nu haft en bil stående i Sdr. Felding siden marts 2023.
SdrFelding.dk har spurgt direktør og indehaver af Byens Bil, Arne Vestergaard Andersen:
Hvordan det går med udlejningen?
Vi havde en ret god start, hvor bilen var en del ude at køre. Mest som erstatning for folks biler der var på værksted. Det er ikke lykkedes os at få ret mange medlemmer i Sdr. Felding, men ….

det håber vi kommer.
Det er meget normalt at det går langsomt i starten da folk lige skal finde ud af at der er et reelt alternativ. Alle har jo reelt set deres transport behov dækket når vi starter op.

Skal der evt. laves en præsentationsdag?
Ja det vil være rigtig godt at få levet en præsentationsdag og tænker at vi skal planlægge en til foråret.Der er ikke så mange nyheder i Sdr. Felding men vi har mange andre nyheder😊

Er der nogen nyheder?
Vi har nu f.eks. 8 og snart 9 biler i Ringkøbing. Vi udvider med en bil i Middelfart så der fremadrettet bliver 4 biler. Vi har ret godt gang i den. November måned, som normalt er en stille måned for os kommer til at sætte rekord. Vores største udfordring lige nu er at have biler nok til efterspørgslen.  Det får mig også til at sige at det nok skal komme i Sdr. Felding.