Flotte badminton præstationer af lokale spillere ved hjemmestævne.

Lærke og Ina

Modtaget fra Ulrik Mikkelsen SF.GIF Badminton
Det Legende Hus lagde i slutningen af november gulv til sæsonens 3. træfstævne i badminton. 178 spillere fra 17 klubber havde meldt deres ankomst og skulle spille godt 400 kampe inden alle pokaler kunne deles ud. SFGIF stillede med ikke mindre end 23 spillere til start, hvoraf mange var til stævne for første gang. Det blev en god oplevelse for samtlige af vores spillere, som alle gik fra hallen med mindst en vunden kamp. 27 timers badminton blev der spillet fra tidlig morgen til sent aften. Pga mange jævnbyrdige kampe skred tidsplanen både lørdag og søndag. Især lørdag …

eftermiddag og aften gik mange kampe i 3 sæt hvilket betød at sidste bold blev spillet tæt på kl.22.30. Der blev kæmpet både på badmintonbanen og i cafeen, hvor man alene søndag langede 60kg pommes frites over disken…

Præmievindere fra Sdr. Felding blev

Herresingle grp.3                       Mathias Schmidt Christensen, bronze

Damesingle grp.1                      Ina Oline Marie Madsen, guld og Lærke Korsholm Nielsen, sølv

Herresingle grp.1                       Oliver Filtenborg Jacobsen, guld

Herresingle grp.9                       Jeppe Mikkelsen, guld

Herresingle grp.5                       Kasper Mikkelsen, sølv og Oliver Pilgaard Hansen, Bronze

Mixdouble grp.5                        Christian Astrup Jensen/ Ella Holmgaard Bertelsen, guld

Damesingle grp.5                      Ella Holmgaard Bertelsen, guld

Herresingle grp.6                       Otto Højen Nielsen, sølv

Damesingle grp.4                      Alberte Tannebæk Nissen, guld

SFGIF badminton ungdom holder juleafslutning d.20 december med RafleCup og risengrød.

Og allerede første weekend i det nye år stiller vi med 16 mand til start ved træfstævne i Lind