Afsked med redaktørpost på SdrFelding.dk

Mogens Nielsen

Skrevet af Mogens Nielsen SdrFelding.dk
Igennem ca. 12 år har jeg stået i spidsen, som redaktør for hjemmesiden SdrFelding.dk, og har nu besluttet at stoppe i stillingen pr. 31.12. 2023
Det har været utroligt spændende at være med til at opbygge et nyhedsmedie for Sdr. Felding, med både en hjemmeside og en Facebook side.
Jeg har følt en stor opbakning til projektet, både fra ejeren Sdr. Felding Lokalråd og ikke mindst fra borgere, foreninger og annoncører.
Det har været mit mål at bringe nyheder fra ….

Sdr. Felding området og på den måde få de aktiviteter der sker i området gjort mere synlige.  Og i Sdr. Felding sker der rigtig meget, som er vigtig at beskrive.

Jeg siger tusind tak for den tillid I har vist mig og hjælp til at få historier på SdrFelding.dk.

Jeg vil sige tak for hjælp og opbakning til de mange der har hjulpet igennem årene, bl.a. Carsten Tygesen, Egon Hyde, Grethe Kamstrup og Anna-Mette Fjord Kristensen.

Nu vil jeg få tiden til at gå med mere tid til venner, kæreste, familie og mine aktiviteter i Lokalhistorisk forening for Sdr. Felding, Sandet og Stakroge samt Lokalrådet.

Lidt vemodigt er det godt nok 🙂

Jeg vil nu give stafetten videre til Anna-Mette Fjord Kristensen, der igennem årene har vist et stort engagement i rigtig mange aktiviteter i Sdr. Felding ikke mindst i forhold til Dagmar Bio.

Mogens Nielsen