Onsdag aften var Poul Krebs HELT alene på scenen i Dagmar Bio. Ganske solo med publikum helt tæt på – skræmmende for mange, men Krebs udstrålede som altid en total ro og et fantastisk overskud. Det er svært ikke at føle sig tryg i Pouls Krebs sangunivers. På rolig vis iagttager sangskriveren stort og småt på livets reportagerejse. For Pouls Krebs er altid på farten, selv om han ender i sikker havn i omegnen af Aarhusbugten. Som komponist er han traditionens mand, der stort set har skrevet videre på den samme sang, som så har vist sig rimelig holdbar. Pouls Krebs er derfor ikke overraskelsernes mand. Men når han sidder dér ganske alene på scenen, beskriver han selv, ……

hvordan sangene står i kø for at komme med. Og den oprindelige ‘køreplan’ justeres udfra hvilke tanker og følelser der møder ham i løbet af aftenen. Bl.a. spillede han sangen ‘Ildsjæl’, fordi han gerne ville sige tak for, at frivillige har passet godt på Dagmar Bio siden han var på besøg i 2015. Generelt er han en fabelagtig storyteller, som virker til at stornyde at fortælle, overdrive og gribe øjeblikket. Mange af sangene var fra hans nyeste album ‘Maleren og delfinerne på bugten’, men publikum fik også det kendte, som alle danskere kender. Aftenen blev sluttet af med ‘Sådan nogen som os’ – og så er man som publikum igen tilbage til det trygge og behagelige som Krebs udstråler.