HUSH på efterårstour, også til Dagmar Bio

Og det er onsdag d. 13. november 2019 kl. 20, og der er stadig billetter at få.
I 2018 udgav HUSH comeback-albummet SAND og vendte dermed stærkt tilbage efter en længere pause. Siden har de spillet flere udsolgte turnéer og optrådte senest i glitrende koncertsale på “Symfonisk Tour” akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester.

Nu får du chancen for at opleve HUSH tæt på i et helt unikt set up, når de til efteråret turnerer som trio med den legendariske guitarist …..

Aske Jacoby.HUSH er et band som skal opleves live. Det er efterhånden en velkendt påstand, som både anmeldere og duoens trofaste publikum, kan skrive under på. Dorthe Gerlachs karismatiske stemme er om-
drejningspunktet i det stemningsfulde americana-inspirererede univers, som fik mange anmelder- roser med på vejen under bandets seneste turné.

ASKE JACOBY
Aske Jacobys gnistrende musikalitet har gennem tiden beriget en række af de største navne. Han har turneret vidt og bredt og er én af de mest anvendte studiemusikere, efter sigende medvirker
han på mere end 400 albums. Indimellem er der dog også blevet tid til soloudgivelser. I 2014 udkom værket CHANT og det blev et vendepunkt for Jacoby. Den respekterede sideman tog skridtet fuldt ud, trådte fra skyggen ind i lyset og besluttede sig for udelukkende at arbejde med sin egen musik.
Der er blevet takket nej til en del turnéer i de forgangne fem år. Men nu er det altså lykkedes HUSH at lokke ham med på landevejen.

Billetpris: 399 kr. – billetsalget åbner torsdag d. 23/5 kl. 10.

Billetter kan bestilles HER!