Billede af kirken bygget i legoklodser

Caspar Bennedsen og Anne Marie Jensen

I onsdags blev der overdraget en gave til Sognehuset. Caspar Bennedsen fra Brick Works har bygget et billede af Sdr. Felding Kirke i Lego klodser. Billedet er 1 x 1 meter inklusiv ramme. Der er brugt cirka 18.000 legoklodser, og det vejer mellem 15 og 20 kg. Der er brugt cirka en uges arbejde på at bygge billedet.
Brick Works designer og bygger alt i Lego, og Orla Villekjær har i nogle år talt med Caspar om, at det kunne være flot med et Lego billede af kirken.
Billedet blev modtaget af formanden for menighedsrådet, Anne Marie Jensen, og det er planen, at vi skal nå at hænge det op inden Orlas afskedsgudstjeneste på søndag. Efter afskedsgudstjenesten er menighedsrådet vært ved en kop kaffe i Sognehuset inden frokosten i Troldhede. Så er vil være rig mulighed for at beundre billedet.