Hyggeeftermiddag på Restaurant Klods Hans
Skrevet af Grethe Kamstrup
I går onsdag afholdt Danske Seniorer en festlig eftermiddag på Restaurant Klods Hans.
Bent Østergaard og Hans Peter Ravn underholdt med sange/fællessange.
“Østergaard/Ravn” er en del af Antonius Band, som blev dannet i 1982 på Herning Sygehus. To læger samt to portører fandt dengang sammen om at spille engelsk, irsk og dansk folkemusik. I midten af 90érne udvidedes bandet med en trommeslager, så bandet siden da har bestået af 5 medlemmer og er nu et folk-rock band med et blandet repertoire af traditionel folkemusik og gamle 60-ér og 70-ér hits.
Bent Østergaard har været med lige fra starten og …..
H.P. Ravn kom til i 1997.
Da de to gik på pension, fik de tid og lyst til at gå solo og har de sidste 3 år underholdt ved arrangementer i foreninger og klubber.
Bent Østergaard er pensioneret læge fra Spjald og H.P. Ravn har været lærer og forstander på Brejninggaard Efterskole. De er naboer og bosiddende på Skolegade i Spjald.
Der var mødt 35 pensionister op, som fik en rigtig dejlig oplevelse. Og Klods Hans serverede kaffe boller samt småkager. Øl og vand kunne købes.





