Brugsen aflyser sin generalforsamling
Indlæg fra Lars Svane Formand, Sdr. Felding Brugsforening
Sønder Felding Brugsforening må beklageligvis aflyse den tidligere annoncerede generalforsamling d. 22/4-2020. I lyset af den usikre situation i forbindelse med restriktionerne forårsaget af corona-pandemien, mener bestyrelsen ikke, at det er forsvarligt at afholde generalforsamlingen på det annoncerede tidspunkt.
Generalforsamlingen vil blive annonceret på et senere tidspunkt, når bestyrelsen vurderer, at myndighedernes anbefalinger tillader det. Vi håber, at vi vil være i stand til ….
at gennemføre hele arrangementet som tidligere annonceret. Inklusiv punktet ”Bevæg dig for livet”. Vi havde set meget frem til at høre om dette projekt, og vi vil i bestyrelsen gøre alt for at sikre, at det bliver en del af generalforsamlingsarrangementet.
Vi håber, at I alle kommer sikre igennem den aktuelle udfordring.
