Navnløs mand måtte med på stationen

Politirapport modtaget fra Brandebladet
En 74-årig mand med ukendt adresse måtte kl. 01.16 natten til lørdag en tur med på politistationen i Herning.
En politipatrulje rettede henvendelse til manden på gaden i Sdr. Felding, men han ville af principielle grunde ikke oplyse sin identitet, hvad man ellers er pligtig til.
Udover en tur på stationen koster det nu den 74-årige mand en sigtelse for at have overtrådt retsplejeloven, hvilket normalt udløser en bøde.