Søgård Andelsbrug er blevet solgt

Søren Rahbek Hansen

Søgård Andelsbrug har været til salg i godt et års tid, og er nu blevet solgt til Søren Rahbek Hansen 51 år, som er erhvervsmand og bosat i Ikast.
Søgård, som ligger på Blåbjergvej blev i 1979 købt af 8 unge mennesker, som ønskede at lave et andelsbrug, som skule være en ny måde at eje landbrug på. I sin storhedstid i midten af 90-erne arbejdede der 10 – 12 ejere og ansatte på landbruget, hvor der var 180 malkekøer, svineopdræt og grøntsager. I de senere år er produktionen igen reduceret til malkekøer med opdræt, i en ny …

løsdriftsstald med telttag. Og de sidste 5 år har der kun været 2 andelshavere, Marie Pedersen og Ole Nielsen, som begge nu er over 60 år og ikke har de samme kræfter som tidligere til at drive gården.
Søren, som til 1. januar overtager gården arbejder indenfor tekstil, hvor han designer og producerer dametøj til brands for bl.a. Bestseller. Søren er ejer eller medejer af virksomheder i Ukraine, Polen og Kina, samt har kontorer i Danmark, Holland, Spanien og Sverige. Det er i Kina, han får produceret den største del af tøjet.
Lige nu er han i gang med planer for etablering af en tøjfabrik i Laos, som har en præference told til EU. der bruges til at få Europæiske virksomheder til at oprette produktion i Laos

Når Søren køber Søgård, er det fordi jord er en bedre pengeanbringelse end f.eks. obligationer og pga. negative renter på indestående i bankerne, og så ligger gården ikke langt fra Høgsviggård på Høgsvigvej 50 Sdr. Felding, som familien har ejet i omkring 50 år.
Planen med Søgård er at plante skov i ca. 120 ha, mens resten skal forblive som græsmarker. Selve mælkeproduktionen vil blive afviklet inden 1. januar.
De to stuehuse som ligger på Blåbjergvej vil blive sat i stand og lejet ud, så hvis nogen er interesseret i leje af et af dem efter 1. januar 2022, kan i kontakte Søren på tlf. 40 81 19 01.