Mads Juler tilbyder tømmerarbejde i Sdr. Felding
Mads Juler er født og opvokset ved Kolding, hvor hans far arbejdede som glarmester, i et mindre glarmesterfirma. Mads og hans lillebror var tit med på arbejde og ikke mindst kunne de hygge sig på værkstedet, hvor de kunne lege/arbejde med gamle vinduer og andet.
Mads har, måske derfor, altid haft lyst til at arbejde indenfor tømmerfaget og derfor var det naturligt at han gik i lærer som tømmer hos Ødsted Tømrer og Snedker nord for Kolding, hvor han også blev udlært. Ja lillebror er også blevet ….
tømmer, og bor stadig i Kolding området.
I 2010 blev Mads ansat som tømmersvend hos René Lauritsen i Sdr. Omme, hvor han arbejdede i godt 9 år og han var den der primært stod for Sdr. Felding området. Her bosatte han sig og byggede hus på Præstebakken, hvor han med sin familie boede indtil for et par år siden. Derfor kender han rigtig godt til Sdr. Felding, han var også en ivrig fodboldspiller her i området, plus træner i Sdr. Felding med de helt små hold, og var med til at starte det op.
Mads blev selvstændig tømmer i 2020 og har i de første år primært arbejdet med opsætning af køkkener, men ønsker at arbejde mere bredt indenfor tømmerfaget, som med tag, vinduer, terrasser og div. indendørsarbejde.
I dag har Mads sin ordrebog fyldt pænt op med div. opgaver, bl.a. opsætning af solceller, men der vil være plads til ordre i Sdr. Felding.
Mads har ikke umiddelbart planer om at få eget værksted, men vil gerne have lokaler i Sdr. Felding, til oplagring af materialer som stilladser mm. I dag har han dog en udendørs lagerplads på Tarpvej.
Firmaet MJ BYG består i dag af Mads + en lærling. Mads vil dog gerne have flere ansatte i fremtiden.
Mads oplyser at MJ BYG gerne vil være med til at sponsorer forskellige ting i Sdr. Felding, og støtte op om byen.
Mads kan træffes på tlf. 40 15 07 51
