Indsendt af Jørgen Møller
Jeg har ikke før hverken besøgt eller snakket med Erik og Maren på Elkærvej. Derimod har jeg utallige gange hilst på dem, når jeg på mine gå-, løbe- eller cykelture har mødt dempå hver sin el-cykel i fuld fart, ca. 25 km/t.
Det er og har alle tider været positivt smittende at møde disse to pedaltrampende motionister siddende på cykelsadlen for at tilbagelægge dagligt 30 – 40 km i det danske landskab i omegnen af Sdr. Felding.
Om ægteparret kan man sige, at de har trådt deres børnesko, idet de er henholdsvis 71 og 67 år. Dertil har Erik haft en blodprop og lider nu af muskelgigt, som gør, at det kan være smertefuldt at gå, men afholder ham slet ikke for at sætte sig op på cyklen og trampe derudad.
En dag mødte jeg Maren gående med en hund, hun havde i pleje. Jeg tænkte ….  nu var muligheden for at få snakket med hende og med den bagtanke at invitere mig selv ned til Elkjærvej nr. 3 for at snakke med dem om at lave motion, når man var kommet op i den højere del af alderskalaen. Da Erik umiddelbart efter kom cyklende i sit sædvanlige tempo på vej ud over stepperne, så lykkedes det alligevel Maren og mig at stoppe ham. Vi fik lavet en aftale om, at jeg kom på besøg hos dem for at snakke cykelmotion, når man kom godt op i alderen. Først for 4 år siden begyndte de systematisk at dyrke motion på cykel.
Sammen kører de afsted om morgenen efter morgenmaden. Kun et meget dårligt vejr kan afholde dem fra at tage deres daglige pedaltramp. Her bemærker Erik, at han i vinter var kommet afsted intetanende om pletvise isglatte steder, der betød, at han væltede og slog hofte og arm, men op på cyklen igen, og det gik godt, men da han kom hjem kunne han godt mærke, at så let var han ikke sluppet. Han måtte holde nogle dages pause. Maren indskyder, at hun nogen gange må springe en tur over, fordi der er noget, hun skal ordne.
Jeg spurgte dem: Hvis I tænker 5 år tilbage, kunne I da forestille jer at sætte jer op på en cykel, køre afsted med 25 km/t og 30 – 40 km ud i landskabet. Det skal bemærkes, at Erik efter en lille middagslur ofte sætter sig op på cyklen igen for at cykle en tur på godt 20 km. Så samlet cykler han tit 50 – 60 km om dagen.
Fra begge fik jeg svaret, at ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at de skulle komme til at cykle så meget. I dag hverken kan eller vil de undvære deres cykelture. Begge tilføjede de, at det er ikke kun motion man får ud af det, men man kommer også igennem et dejligt landskab, og her får man altid øje på mange forskellige ting. Ligesom man mærker vejrets forskelligheder på en dejlig måde. Sammenlagt betyder det, at man føler et dejligt velvære, når man kommer hjem.
Et yderligere plus er, at de nu kan invitere deres børnebørn (8 og 10 år) på cykelture, og børnenes bonus er, at de kommer ud på meget længere cykelture end de ellers ville.
Det er nemt at aflæse deres ansigtsudtryk, der viser glæde og smil og fortæller, at de elsker deres cykelmotion, og de anbefaler varmt andre at motionere. Man bliver mere fit og kommer i godt humør.