Dyrlægen og IT manden.

 Skrevet af Grethe Kamstrup og redigeret af Mogens Nielsen

I vores interview serie er vi nu nået til vores lokale dyrlæge Inger Boysen og formanden for Sdr. Felding Brugsforening Lars Svane.

Dyrlæge Inger Boysen er født den 17. april 1954 i en lille by nær Haderslev “Moltrup”
Inger havde ikke, som helt ung den tanke, at hun ville være Dyrlæge. Hun tog studenter eksamen, med sprog som speciale, som hun var rigtig dygtig til.
Blev også uddannet korrespondent og merkonom, og har haft arbejde som sådan i 4 år. Men blev opsagt i en fyringsrunde.
Inger begyndte derfor at tænke på – hvad er det egentligt jeg vil med mit liv? Det var dyrlæge og det blev det. Og det er en af de bedste beslutninger i mit liv udtaler Inger.
Hun kunne godt lide, at have med dyr og mennesker at gøre.
Inger blev uddannet på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, og blev også uddannet til ….. kvægfagdyrlæge i Dyrlægeforeningens regi.
Når Inger beslutter noget, så er det absolut med hjerte og sjæl. Hun er lige nu ved at afslutte uddannelse i dyrevelfærd, helt nøjagtig ”Master i Vurdering af Husdyrvelfærd i Primærproduktio” ved Århus Universitet og er næsten færdig med at skrive specialet.
Som dyrlæge har hun tidligere været organisatorisk aktiv i bestyrelser i Ringkøbing Amts Dyrlægeforening og Kvæg fagdyrlægeforeningen.
Inger og Lars flyttede til Sdr.Felding i 1995 og har været her siden.
Undertegnede, Grethe Kamstrup, mødte første gang Inger i juni 1998, da jeg havde en kat, som skulle til dyrlæge, og var der flere gange siden. Jeg må sige, at Ingers og min kemi passede så utroligt godt sammen. Så det har altid været en stor glæde, at møde Inger også uden kat. Men pludselig meddelte hun, at hun ikke ville arbejde med de små dyr mere, det var de store dyr, som stod hendes hjerte nærmest og især køer. Det syntes jeg var rigtig træls, men jeg mødte dog stadig Inger i byen.
Hun og Lars er glad for at bo i Sdr. Felding området, og hendes mand Lars Svane flyttede hertil i 1995. Da det var hendes arbejde, som dyrlæge de flyttede efter. Lars kunne jo slå sig, hvor som helst bare han havde en computer.
De bor i et skønt område på Lyngholmvej her i Sdr. Felding, med have og skov. som det kan ses på billederne.
Det er fordelt sådan, at Inger har haven og Lars skoven.
Inger er glad for, at bo her fordi Sdr. Felding har nogle aktive og engagerede borger, der skaber et levende samfund, og et godt sammenhold. Og gerne under sloganet “Vi mødes i brugsen”.
Når vi to taler om, hvad hun syntes der mangler i byen er det: Et mødested, hvor man kan mødes i hverdage, på helt almindelige sommeraftner og andre dage- ligesom der er sydpå. Helt afslappet i hverdags/arbejdstøj. Måske flere naturruter/-stier, hvor man kan tage på lokale ture, når man har gæster. Men ellers nyder hun den rene luft og gode plads herude på landet med højt til loftet.
Når Inger får meget tid, vil hun gerne rejse til fjerne steder og fremmede horisonter. Men som hun udtrykker det – vi prioriterer vores sted, Lars og jeg.
Og jeg nyder mine små samtaler med Inger når vi mødes. Hun er en viden kvinde. Så tak for det…
Lars Chr, Svane er født på Frederiksberg i 1960 og vidste fra 6. kl. at han ville være kvægdyrlæge.
Han var allerede på det tidspunkt en ung ambitiøs mand og iværksætter, der vidste, hvad han ville med sit liv.
Han kom på Landbohøjskole i København, hvor han blev udlært  som dyrlæge. Efter nogle år i kvægpraksis, videreuddannede han sig til kvægfagdyrlæge.
Som kun 19 arig i 1979 startede Lars et IT firma, men i de første år af firmaets levetid, var det avis distribution der var på programmet. Da jeg sluttede i kvægpraksis begyndte jeg at programmere og løse diverse IT-relaterede opgaver for kolleger rundt omkring i landet. Firmaet udviklede sig langsomt til en IT-service, som mine kunder kunne trække på døgnet rundt.
i !985 kom Lars til Agerskov for, at arbejde der, som dyrlæge, men på grund af en meget slem allergi, blev det kun til fire et halvt år. Han kunde simpelthen ikke tåle, at komme i stalden, det er jo trods alt nødvendigt hvis man skulle tilse kvæget.
Trods rigtig mange undersøgelser på forskellige sygehuse, fandt man aldrig årsagen til den svære allergi. Derfor var det jo vigtigt, at han kunne bruge sin It viden.
Han mødte sin kommende hustru “Inger Boysen” i Agerskov, hvorfor det ikke var helt forgæves.
Inger og Lars blev gift den 24, maj 1994 i Nordenskov.
Deres Datter Freja kom til verden i 1989 og senere kom sønnen Bjarke til. De er også blevet bedsteforældre til to dejlige børnebørn og et tredje er på vej.
Og som før skrevet, flyttede Lars Svane og Inger til Sdr.Felding i 1995 da Inger havde fået arbejde hos dyrlægerne. De har flyttet meget rundt, fordi det var Ingers arbejde som dyrlæge de flyttede efter. Lars kunne jo arbejde, hvor det skulle være, bare han havde en computer.
I 1999 var der Generalforsamling i Sdr. Felding Brugsforening, det syntes Lars da lige han ville med til for at se og høre hvad der rørte sig i byen. Han brænder for Andelstanken og det lokale engagement og sammenholdet.
Da der skulle findes og vælges medlemmer til bestyrelsen blev der råbt: Hvad med dyrelægens  mand. Inger var jo kendt i byen, så i 1999 blev Lars Svane medlem af Sdr. Feldings Brugsforening’s bestyrelse. ”Det skulle vise sig, at blive en kæmpe gevinst for Sdr.Felding”.
Den 1. maj 1997 flyttede Inger og Lars til Lyngholmvej 3 Sdr.Felding. Det var gården som Ninna og Mads Karstensen havde haft i mange år. Gården er siden i flere omgange blevet renoveret og ombygget. I den forbindelse har det været fint at Lars arbejdede hjemmefra, og derved både har kunnet lægge et stort arbejde, men også være der når håndværkerne var der.
Med den sidste store ombygning af en del af driftsbygningerne er der virkelig sket en udvidelse af bolig, kontor og festlokaler mm.
Lars blev valgt som formand for Sdr. Felding Brugsforening første gang den 5. marts 2003. Han var medlem af Coop amba´s Landsråd fra dets start i 2008 og til og med 2012.
I det gamle FDB var Lars delegeret til FDB´s delegeretforsamling i 4-5 år inden Landsrådet blev indført.
Han har og har haft en række tillidsposter gennem tiden:

  1. Danske Kvægfagdyrlægers Forening (sekretær 6 år)
  2. Ringkøbing Amts Dyrlægeforening (formand 6 år)
  3. Dansk Selskab for Informatik i Jordbruget -DSIJ (sekretær/webmaster/kasserer 6 år)
  4. FDB (delegeret 4 år)
  5. Landsrådet for COOP amba (4 år)
  6. Delegeret Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (4 år)
  7. Sønder Felding Brugsforening (19 år, heraf formand 15 år)
  8. Lokalrådet i Sønder Felding (næstformand)
  9. Lokal- og Dagli’Brugsernes Kæderforening – LDK (bestyrelsesmedlem 2 år)

Det har været en stor glæde for Lars og for hele bestyrelsen, når der til Sdr. Felding Brugsforenings generalforsamling er mødt så mange mennesker op. Det viser den store interesse der er for hvordan det går med Brugsen og hvad der sker i byen. Det var en ret stor overvindelse, for Lars, da han første gang skulle føre ordet. Selv om man ikke skulle tro det, er han en lille smule genert.
Da det blev besluttet, at der måske skulle bygges en helt ny Dagli´Brugs, og kunderne blev spurgt, om de ville være med til at låne penge til projektet, mod tilbagebetaling med renter, var der rigtig mange, som var villige til at bidrage med penge. Byggeriet af den nye brugs har holdt både tidsplan og budget, og det ikke mindst takket være Lars store engagement og hans evne til at sætte sig grundigt ind i hele projektet.
Lars Svane er en meget vellidt og dygtig mand, og han og hele bestyrelsen kan være stolte af, at den nye flotte Dagli´Brugs stod færdig til tiden. Og der ikke var brugt mere end nødvendigt.