Kom om i Missionshuset i morgen aften
I morgen aften, torsdag, kan du komme til et sjovt arrangement i Missionshuset helt gratis. Hvis du ikke har bestilt mad, så kan du blot møde op til musical med den 2,85 meter høje kæmpe. Musicallen starter 18.30.
Vi seeees ![]()
![]()

Så cykler vi igen!

SFGIFs indoor cycling hold er i fuld gang igen. Du kan spinne ALLE ugens hverdage – og holdene er en del af motionscenter-abonnementet.
Er du ny, så hjælper vi dig selvfølgelig godt i gang. Bare medbring drikkedunk og måske et lille håndklæde, for vi kommer til at svede
HUSK foredrag i aften
Foreningen Ålandets Venner lanceres!
Foreningens primære formål er naturgenopretning af Skjern Å og den mange, mange tilløb. Visionen omfatter etableringen af sammenhængende grønne naturkorridorer gennem Jylland, til gavn for både mennesker, dyr og planter.
Ålandet er ikke et lukket naturreservat, men et åbent landskab, hvor natur og samfund udvikler sig sammen. Ålandets Venner inddrager lokale landbrugere og lodsejere aktivt i genopretningsarbejdet. Det handler ikke kun om at forbedre naturens tilstand. Det handler om at gentænke samspillet mellem vand, jord og mennesker i en tid med klimaforandringer, biodiversitetskrise og behov for nye vækstmuligheder, uden for de store byer. Projektet rummer et stort potentiale for sociale goder som rekreativ turisme, øget livskvalitet og forbedret folkesundhed.
KUN 130 PLADSER, HUSK AT BESTILLE!
19.00: Velkomst
19.15: Visonen for Ålandets Venner, v. Michael Beck-Hansen
20.15: Kaffe, kage, spørgsmål og snak i Dagmarbaren.
21.00: Valg af 4 personer til foreningens repræsentantskab.
21.30: Spørgsmål fra lokalet.
22.00: Tak for i aften!
Fine græskar pynter byen op
Ej, hvor er byen blevet fin, efter der i eftermiddag var en flok glade børn og deres familier, som hjalp med at skære græskar. TAK til alle der kom og var med – og TAK til spejderne fra Borris, som sørgede for at få det hele til at glide.
Forædlingen af mennesket – Før og nu
Dagmar Bio livestreamer fra Aarhus universitet igen på tirsdag d. 21. oktober og du er velkommen til foredrag. Du skal blot møde op i god tid til kl. 18.45.
Er det et problem for menneskets fremtid at alle, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn? Hvad betyder genterapi og genetiske tests for arvehygiejnen? Hvad med de etiske dilemmaer?
Kom i Dagmar Bio og bliv klogere på udviklingen på tirsdag d. 21. oktober kl. 18.45.
Dejlige glimt fra en cykelsjov dag med Sdr. Feldings Å-cykel
Billederne fra cykelturen viser en dag fyldt med fællesskab, hygge og oplevelser. Der blev spist frokost i bålhuset ved Stakroge Aktivitetshus, kigget på kunsthåndværk hos Kølholt på Sandetvej og nydt kaffe i Kølholts hyggelige have. Turen sluttede med et besøg ved Svanholm Sø og en lille rundtur i Sdr. Felding – en skøn afslutning på en aktiv og fantastisk efterårs cykeldag .



































