Så er det i morgen der er cirkus!

Cirkus Mascot 2025 | LUFT UNDER VINGERNE
Cirkus Mascot kommer til Sønder Felding med årets cirkusforestilling ”LUFT UNDER VINGERNE” som spilles indenfor i Sønder Felding Hallen, torsdag d. 29. maj kl. 15.
I “Luft Under Vingerne” møder du en hel række fantastiske artister, som tryllebinder med deres imponerende færdigheder. Du vil blive taget med til vejrs af dygtige luftakrobater, der svæver over jorden og udfører stunts, der får hjertet til at hoppe en ekstra gang. Og hvad siger du til de seje artister på rulleskøjter? De kører og danser rundt i højeste gear og laver lynhurtige spins og vovede løft med sådan en fart og elegance, at du næsten tror, de er ude at flyve! Der er også en utrolig jonglør, som bringer en ekstra dimension af magi og præcision til manegen, når han manipulerer en stor metalterning. Og du kan godt glæde dig til at møde Klovnen Gulio, som altid får grinene til at flyve højt med sine skøre påfund og hjertevarme humor.
Men et cirkus uden dyr? Nej, det går jo ikke! I bedste Cirkus Mascot-stil får du også et gensyn med vores dejlige dyr, der altid er en del af showet. Lige fra Mariannes puddelhunde og den stædige pony Poker til de charmerende grise og gåsen Nemo, der beviser, at manegen er for alle!
______
Så ring til vores kundeservice på: 20 74 50 52
(OBS! Telefonen åbner fra 13. marts, herefter telefontid alle dage fra kl. 10-12).
Halmhuset har fået ny facebook side
Halmhuset i Sønder Felding har fået ny Facebook side. Du kan fremover følge Halmhuset her:
https://www.facebook.com/HalmhusetSdrFelding/
Følg linket her ovenfor og tryk på “Synes godt om” knappen – så du fremover får nyheder fra Halmhuset
Kulturfest 2025
Kulturfest Herning fylder dagen med kultur i Sdr. FeldingMandag d. 16. juni 2025 – program:
Dagen starter med bogcafé i Dagmar Bio fra 10.00-11.30, hvor @herningbibliotek kommer på besøg og præsenterer et bredt udvalg af gode læseoplevelser. Bogcaféen er gratis, og du kan købe et glas vin, kaffe og kage til hyggen. Træk din billet på Bibliotekets hjemmeside.
16:00: OPERAmini ved Det Legende Hus
Denne opera for børn, inspireret af Mozarts berømte opera Figaros Bryllup, er fuld af humor og spænding og viser, hvordan kærlighed og mod kan overvinde selv de største udfordringer.
Gratis entré!
16.30: Cirkusgøgl med Mikkel Rugholm ved Det Legende Hus
Alle kan lide trylletricks. Hvilket er en god ting, fordi dette trylleshow indeholder en forbløffende masse af dem. Trylletricks, der er så magiske som 60 flyvende tæpper og imponerer så meget som tolv tusinde ufoer!!! Mød tryllekunstneren, som har mange magiske evner.
Gratis entré!
17.30: Opvisning med Sdr. Feldings Efterskole
Sdr. Feldings Efterskoles dygtige elever giver en opvisning med fuld smæk på. Kom og hep!
Gratis entré!
Som en del af Kulturfest PÅ TUR disker Sdr. Felding Borgerforening endnu engang op med en lækker fællesspisning.
Skal bestilles på forhånd – link til køb følger…
19:00: Kulturbanko med fede præmier
Nu har du chancen for at vinde masser af fede kulturpræmier, når der bliver bankofest! Det er gratis at være med og der er masser af bankoplader – så kom og lyt med og se, om sprøde toner fra netop de sange som står på din plade flyder ud gennem højtalerne.
Gratis entré!
20:00: Koncert med Jumpin’ Jacks
Jumpin’ Jacks er “Livsglæde i musikalsk indpakning” for alle aldre.
Jumpin’ Jacks er klar til at bringe liv og energi til scenen hele året rundt! Med et repertoire, der spænder fra rockklassikere og pop-hits til deres helt egne, energiske versioner af musikalske favoritter.
Gratis entré!
Sommerfest

Engholms Venner inviterer til Sommerfest på Engholm Centret onsdag den 11. juni kl 17.00
Pris kr 250,- som inkluderer 2 retters menu fra Klods Hans. Vin, øl og sodavand kan købes.
Håber vi ses til en hyggelig aften
Hilsen Engholms Venner
Tilmelding til Mona på tlf 20 77 55 90 senest 5/6
Generalforsamling
Dagmar MadStafet 2025
SÅ sælges der billetter til Dagmar MadStafet 2025. Man følges i par og du kan købe dine pladser HER!
Åfestival melder udsolgt
Å-Festival melder i år rekordhurtigt udsolgt på pladser til campingvogne kun halvvejs i bookingperioden. Det skaber kreative ideer hos dem, som ikke nåede at booke en plads til campingvognen i år.

Igen i år mærker Å-Festival stor opbakning. Blandt andet ses det på bookingtallene, som i skrivende stund melder udsolgt på alle campingvognspladser og kun 40 teltpladser tilbage.
“Allerede 6 uger før Å-festival måtte vi lukke bookingen, da alle 750 campingvognspladser var booket. Det var fantastisk at have udsolgt, men samtidig rigtig ærgerligt for dem, der ikke nåede at booke, ” fortæller Benjamin Baun, teamleder for informationsteamet og fortsætter: ”Det var også hurtigt at se på supporten, hvor folk ihærdigt prøvede at overtale os til at give netop dem en plads. F.eks. var der nogen, der mente, deres campingvogn var så flot, at den ville vi da slet ikke gå glip af.”.





















