Dansebal

Så er byen pyntet op til halloween
Søndag mødtes en hel masse børn og voksne i Brugsens have for at skære flotte græskar hoveder. Der blev giver fuld gas med livlig fantasti og kreative evner, og nu kan alle der kommer til Sdr. Felding se de mange græskar stå og pynte flot heeelt ind til d. 31. oktober, hvor DU kan blive skræmt fra vid og sans i Præsteskoven.
TAK til Sdr. Felding Borgerforening, Dagli’Brugsen Sdr. Felding og den store flok frivillige, for at gøre vores by efterårs-fin.
Indendørsfodbold

Har du tilmeldt dig?
HUSK at det i dag er sidste chance for tilmelding til hyggelig caféaften med Danske Seniorer. Foreningen håber at se rigtig mange glade deltagere til et festligt arrangement med godt selskab og dejlig mad.

Børneteaterfestival
Øj, øj, øj… nu kan du igen komme til helt gratis teater i @detlegendehus! Denne gang til Herning Børneteaterfestival kommer det dansk-tjekkiske dukketeater Svanen forbi Sdr. Felding og spiller stykket “Svinedrengen”.
Ugens billardresultater

Hold 1 spillede hjemme mod Herning B67, med en sejr på 6 – 2, hvor Henning Knudsen vandt med 400 mod 306 og med snit på 16.66, Kurt Eg vandt med 400 mod 336 og et snit på 12.50, Per Madsen vandt med 300 mod 194 og et snit på 9.37 og Guf tabte med 242 mod 300 og et snit på 9.68.
Second Hand Marked

SFGIF afholder Second Hand Marked i Det Legende Hus søndag d. 10/11 fra kl. 10-14. Kom og gør en god handel!
Caféen er åben, for uden mad og drikke duer shoppe-helten ikke!
Vil du have en bod til Second Hand Markedet, så tilmeld dig fluks til Chanett Nørgård Grønbæk på tlf. 22866896.
Du kan leje et
– 180*76 cm bord for 125 kr.
– 240*76 cm bord for 150 kr.
Lejen betales på MobilePay ved tilmelding. Deadline for tilmelding: 1. november.
Al overskud går til SF GIF.




















