Indendørs fodbold fra uge 43

Ugens billardresultater

Ny anlægsstruktør
Entreprenørfirmaet JPK har udklækket endnu en anlægsstruktør. Tillykke til både Mikkel Green Mikkelsen og Jan Pilgaard Kristensen med det flotte resultat. Firmaet skriver selv om dagen i dag:
“Mikkel blev antaget med ros! ![]()
Kæææft’, hvor er vi stolte: Mikkel er i dag blevet udlært anlægsstruktør ![]()
Da Mikkel var yngre lå det ikke i kortene, at han ville få en uddannelse. Han fik meget tidligt flere “klistermærker i nakken” og var svært ordblind. Men du tog heldigvis fusen på dem, Mikkel Green Mikkelsen. For du har lige bevist, at du kan hvad du vil!
Mikkel kom til os i praktik første gang da han gik på Sdr. Feldings Efterskole. Faget fangede Mikkels interesse, og dét der interesserer én, er sjovt nok også nemt at lære. Så vi tilbød ham en læreplads, og se nu lige et resultat: Mikkel fik sit svendebrev, og blev suseme også antaget med ros ![]()
Kæmpe stort TILLYKKE til dig, Mikkel – vi ser frem til at have dig tilbage i firmaet igen fra på mandag morgen kl. 7!”
Skøn Hygge-Tirsdag ved Svanholm
Tirsdag aften inviterede Sdr. Felding Borgerforening alle medlemmer til Hygge-Tirsdag ved Svanholm sø. Formand Dorthe Viborg siger:
“Det var så skønt et arrangement. Folk mødte talstærkt op. Ca. 70 voksne og 30 børn. Suppen blev rost og tak til Bruno Knudsen Jensen som havde den til at simre i hallen hele dagen og gav den det sidste pift
Borris Spejderne lavede 50-60 pandekager til alle aldre. Man kan godt mærke deres mad i naturen-erfaring. Det er skønt, at de altid bakker op.”
Høstgudstjeneste

Høstgudstjeneste i Sdr. Felding Kirke
Søndag d. 29. september kl. 10
Hjerteligt velkommen til årets høstgudstjeneste, hvor vi vil takke for årets høst.
Under gudstjenesten vil der som altid være mulighed for at give en god gave Menighedsrådet holder fast i sidste års nye model, hvor kan give en god gave via kirkens MobilePay-nummer 888701. Til dem, som ikke benytter Mobilepay, vil der stadigvæk være mulighed for at give gaver i kuverter, som kan afleveres på vej ud af kirken.
Efter høstgudstjenesten inviterer menighedsrådet på en let frokost, hvor vi får en orientering om årets gang i menighedsrådet, og hvad der kommer til at ske fremadrettet.
Ugens billard resultater

Velkommen til Stig Findersti
Stig Findersti
Stigs kompas har ingen pil
Han går præcist der hvor han vil
For Stig han farer aldrig vild
Den gale vej gir ham et smil
Når hele verden er din ven
Så peger næsen altid hjem
Når skovens bund den er din seng
Så står en dør altid på klem
Sådan lyder Thomas Dambos lille digt om Stig Findersti. Og hvor er det fantastisk at Stig har fundet vej til Sdr. Felding. Han er derude …et hemmeligt sted i en skov. Og hele Dambos idé er, at du skal lokkes ud i naturen og lede efter ham!
I dag afsluttede Team Dambo og en masse troldefrivillige byggeriet og fejrede det med en lille sammenkomst, hvor de to troldemødre, Charlotte Ramsing og Hanne Thomsen-Mühlbrand bød velkommen. Alle frivillige gik herefter i samlet flok ind i skoven til Stig Findersti, hvor T
homas Dambo fremsagde digtet og dermed overdrog flotte Stig til skoven.
Byrådsmedlem Claus Udbye takkede Team Dambo og særligt de to ildsjæle og nybagte troldemødre, Charlotte og Hanne, for indsatsen og det flotte resultat. Og Sdr. Felding Borgerforenings formand Dorthe Viborg overrakte en buket til troldemødrene. Charlotte og Hanne fik ideen for et par år siden, og har siden da holdt fast og holdt ud gennem hele processen med at søge penge hjem, få aftaler og høringer på plads og endelig være tovholdere gennem de sidste to ugers byggeproces. De to fortjener et kæmpe skulderklap for vedholdenhed!
Og nu er han her så, den flotte Stig Findersti. Så nyd weekends gode vejr og tag ud og se om du kan finde ham. Her er et hint:
4 mil vest for den gule snog,
syd for Sdr. Felding,
hvor svanen har en sø
– dér finder du Stig Findersti!
- De nybagte troldemødre Charlotte & Hanne
- Thomas Dambo ved Stig Findersti
- Thomas Dambo – 19. september
- Team Dambo med troldemødrene
HYGGE-Tirsdag


























