Psykoterapi klinik startet op i Sdr. Felding

For snart et år siden startede Stella Witt Petersen op som selvstændig psykoterapeut her i Sdr. Felding.
I dag har hun klinikken på Nørregade 25, hvor Rationel Plast Vinduers administration før har holdt til.
Stella er født og opvokset i Skærbæk ved Herning, og er oprindelig uddannet socialpædagog og har i 12 år arbejdet som socialpædagog indenfor socialpsykiatrien, primært med borgere med ADHD, autisme, angst, depression, OCD og lign. I de senere år har hun taget en 4-årige uddannelse som ….

psykoterapeut hos Psykoterapeuterne.
Stella er udover at have egnen klinik, ansat på deltid ved STU i Skjern, som er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for 16-25 årige.

Stella tilbyder samtaler og gruppeforløb, undervisning, supervision eller afholdelse af temadage fx om stressforebyggelse blandt personalet.

Stella udtaler at de fleste af hendes klienter er helt almindelige 30-45 årige, der kommer med stress, angst eller depression. Men hun har også haft en del teenagere med begyndende skolevægring og angst, som oplevede at få styr på deres bekymringer efter et forløb hos Stella.

Lige ledes kan Stella oplyse at flere af hendes klienter oplevede at de brugte nærmest alle deres vågne timer på bekymringer før forløbet, og efter blot 4-6 samtaler var de nede på et minimum af bekymringer og en helt anden oplevelse af pludselig at kunne styre det.”

 

Stella fortæller at hun både har systemisk, narrativ og metakognitiv teori i sin faglige værktøjskasse, men at det primært er den metakognitive metode (om at få styr på sine tanker) hun anvender i klinikken. Da jeg spørger hende hvorfor valget er faldet på denne metode, fortæller hun, at metoden er aldeles effektiv og at omkring 80 % oplever at deres psykiske mistrivsel forsvinder efter endt behandling, hvilket er højt ift. andre teoretiske metoder.

Stella fortæller at hun arbejder med klientens uhensigtsmæssige strategier. Hun fortæller at man ikke graver i fortiden eller taler om barndomstraumer, men at man fokuserer på nuet.

Stella fortæller at man bl.a. arbejder med opmærksomhedstræning, at lære at udskyde/styre bekymringer og at lade bekymringer være. ”Tanker er ikke farlige”, og ”Det du vander, vokser” er to sætninger jeg hører Stella sige et par gange, imens hun tegner en fin graf på sin tavle om ”Det gode liv”. For måske er der for mange der higer efter det perfekte liv, som Stella siger.

Måske skal vi alle øve os i at finde mere balance i det til tider halvkedelige leverpostejs liv, men derudover øve os i at nyde nuet, være nærværende med folk omkring os, lave det vi godt kan lide og det som gør os godt, og lade bekymringerne være. For som Stella fortæller, så er der teori for at 99% af vores bekymringer aldrig bliver til noget – og så må man da sige at det er spild at bruge tid på dem.

Meget spændende at vi har fået et sådant tilbud til Sdr. Felding

Stella flyttede for 9 år siden til Sdr. Felding sammen med hendes mand, og de har i dag to børn en pige på 5 år og en dreng på 2 år.

De trives med at bo i Sdr. Felding både med naboer og venner, samt med de aktiviteter der er i byen.  Det betyder også meget at der ikke er så langt til Skjern, hvor de begge to arbejder.

Spændende og meget interessant at møde Stella i hendes samtalerum på Nørregade 25, og kan da kun anbefale at få en samtale med Stella, hvis man har noget man gerne have en professionel til at hjælpe med at løse op for.

Der kan læses meget mere om Stellas tilbud på www.metaimidt.dk


Indgang til Stellas klinik