Computertyv i Sdr. Felding
Lørdag aften kl. 20.38 har der været indbrud i en villa på Solsikkevej i Sdr. Felding. En dør er blevet brækket op, hvorefter hele huset er blevet gennemrodet. Den foreløbige opgørelse viser, at der er stjålet en MacBook Air samt to HP-computere fra stedet, en af model 8740 og en 8540. Der er hverken set personer eller køretøjer i forbindelse med indbruddet.
Hunde efterladenskaber rundt i byen
Jer mere end træt af folks hunde efterladenskaber langs vores hæk, skriver Evelyn Nissen på Elkjærvej.
Vi har sat skilte op, og sat små flag i høm’en. Og folk kan jo da se at vi slår græsset uden for hækken, men det hjælper alligevel ikke, og siger man det til folk, bliver nogen af dem meget fornærmet, og det ønsker jeg jo heller ikke.
Det er nok et problem i hele byen, så kære hundeejer (også undertegnede) husk nu at få en pose med, til opsamling af hundelorte.
Mere end 500 mødte op til møde om Nationalpark Skjern Å
Indlæg fra arr. gruppen på Facebook
Det er dagen derpå, og sikke dog en aften vi havde, da det første Borgermøde om Nationalpark Skjern Å trak fulde huse, og lidt til. Tusind tak til alle jer, der dukkede op og tog del i dialogen, tak til Ringkøbing-Skjern Kulturcenter for hurtige ekstrastole og fleksibiliteten, tak til juhl & agger for lækre smagsprøver af lokal vestjysk tapas og most, tak til @Skjern Boligmontering for lån af scenemøbler – og tak til moderator Mette Walsted Vestergaard for kyndig styring af slagets gang.
Til jer, der ikke lige kunne komme i aftes, er her en hurtig gennemgang af aftenen i billedform her
Naturvandring fra Arnborg til Sdr. Felding
Igen i år vil Sdr. Felding Menighedsråd og Sdr. Felding Lokalråd lave en vandring fra Arnborg til Sdr. Felding. Sidste år var det en pilgrimsvanring, mens det i år er en naturvandring under overskriften:
Mennesket i naturen langs Skjern Å gennem tiden
Og det er lørdag den 15. juni 2019 kl. 9 – 20
Til at stå for indholdet på vandringen har vi hyret Karen-Louise Smidth tidligere naturvejleder i Herning Kommune.
Vi skal på denne vandring hører om det vestjyske landskab igennem tiderne, hvordan er heden opstået, hvad var det karakteristiske ved de store hede områder og hvordan og hvorfor er den blevet opdyrket. Vi skal også høre om kirkerne i Arnborg, Skarrild og Sdr. Felding, som alle er bygget i 1100 og 1200 tallet. På vandringen skal vi samle forskellige urter, som skal bruges til urtedeller ved frokosten. Karen-Louise vil også fortælle om ideerne til en kommende Nationalpark Skjern Å.
Se invitation til Naturvandring her
Mødte muren i Herning
En 18-årig mandlig fra Sdr. Felding kom galt af sted i Herning midtby sidst på eftermiddagen fredag. Den unge mand, som har haft sit kørekort i mindre end et år, påkørte en mur på p-dækket ved DGI-huset på Kousgaards Plads. Da politiet kort efter nåede frem til stedet, viste en alkometertest, at den unge mand havde indtaget for meget alkohol til at kunne køre bil lovligt, så han kan nu imødese en sigtelse for spirituskørsel. Der skete udelukkende minimal materiel skade på såvel mur som bil.
Hyggelig fastelavnsfest i Det Legende Hus
Skrevet af Dorthe Viborg
Orla vores veloplagte præst, holdt gudstjeneste sammen med de syngende Gospel Kids fra byen. Et festlig indslag da Kirke klovnen kom kørende på sin nye “firma bil” Klovnen underholdt med fortælling omkring hans nye ansættelse som den kommende præst i byen, en god portion humor, som forbereder Byen på et kommende præste skifte.
Der var 10 tønder hængt op til tøndeslagning, hvor 145 børn kæmpede om at blive Konge/dronning og prins/prinsesser.
Energi indsprøjtning til frivillige i SFGIF

Susanne Christensen, Johnie V Larsen og Laila Gydum Nielsen
Indsendt af Dorthe Viborg
Hold nu fast en hjælper fest der var blevet stablet på benene i kultursalen i det Legende Hus Sdr. Felding. Det var så gennemført at vi alle følte os som VIP gæster pga. vores frivillige indsats
ca. 70 mennesker var samlet og der var dækket hyggeligt op ved 3 lange borde
En oplagt formand for SFGIF, Johnie V Larsen, bød velkommen og fik sat stemningen i vejret
Der blev serveret en 3 retters menu som var på Gourmet niveaue, det smagte himmelsk og lavet af Anny Larsen
Der var uddeling af pokaler som gik til Laila Gydum Nielsen og Susanne Christensen, der var meget rosende ord fra Johnie til de …..
Billardklubbens resultater i uge 9 var, 1 sejr, 1 uafgjort og 1 nederlag
Indsendt at Henning Knudsen Sdr. Felding Billardklub
Hold 1 spillede årets sidste hjemme kamp mod Grindsted og den endte uafgjort 4 – 4. Henning Knudsen vandt med 14,28 i snit, Kurt Eg vandt med 13,79 i snit, Carsten Ramsing tabte med 12,52 i snit og rene Kjær tabte med 5,83 i snit.
Hold 2 spillede ude mod Oksbøl og løb ind i et nederlag på 8 – 0. Carsten Yde Jensen tabte med 12,11 i snit, Ernst Pedersen tabte med 7,12 i snit, Valter Santini tabte med 10,50 i snit og Ivan Kjær tabte med 8,12 i snit.
Hold 3 spillede ude mod Troldhede og vandt en sikker sejr på 8 – 0. Anders Andersen vandt med 9,09 i snit, P.C. vandt med 4,16 i snit, Kim Bülow vandt med 5,55 i snit og Allan Thomsen vandt med 5,00 i snit.
Jan Andersen stiller op til energiselskabet Eniig´s repræsentantskab
Jan Andersen skriver:
Jeg er ikke ekspert i Eniigs forretningsområder, men det håber jeg at kunne komme tættere på ved at få indblik i de aktiviter, som Eniig udbyder og få indblik i energi- og telebranchen. Som medlem af repræsentantskabet giver det mulighed for at komme helt tæt på de store beslutninger- altså være andelhavernes stemme i Eniig og samtidig ambassadør for Eniig i lokalområdet. Jeg vil være optaget af økonomi, gennemsigtighed, konkurrencemæssige priser/produkter og vigtigheden af en professionel og proaktiv kundeservice. Her vil hastighed og tilgængelighed i en hver kundesituation være en af flere afgørende parametre. Jeg er meget sikker på, at indsigt i Eniigs aktiviteter kan have den gevinst, at viden herfra kan bringes med i mit virke som bestyrelsesmedlem i Sdr. Felding Varmeværk og så ser jeg også spændende muligheder i at netværke blandt 384 repræsentantskabsmedlemmer.
Hold godt øje med postkassen de kommende dage. Du vil modtage en valgkode med posten. Du kan stemme helt frem til den 18. marts.
Søgård Andelsbrug har i dag 40 års jubilæum
I dag for 40 år siden overtog 8 unge idealister gården Søgård på Blåbjergvej 1 i Sdr. Felding. Ideen var, at ved at være flere kunne der opnås bedre arbejdsforhold, afløsning ved sygdom og ferie mm. På sigt var det tanken at det kun var andelsbeviset for den enkelte der skulle handles, sådan at ikke hele kapitalen skulle udskiftes ved hvert generationsskifte.
Der var 100 ha. jord til gården, samt et nyt stuehus og et nyt isoleret maskin-/kartoffelhus. I løbet af sommeren og efteråret 1979 blev der bygget en stald til 180 køer + opdræt og de mere end 200 indkøbte kvier begyndte om efteråret at kælve og give mælk.
Andelslandbruget arbejdede i mange år sammen med …























