Tyv gik i fryseren
Modtaget fra Brandebladet
I tidsrummet fra søndag d. 14. februar kl. 17 til tirsdag d. 16. februar kl. 8 har der været indbrud i et hus på Mågevej i Sdr. Felding.
Et af husets vinduer er blevet underboret, hvorefter tyven ved hjælp af værktøj har kunnet dreje den indvendige vrider og derved åbne vinduet.
Fra huset er der stjålet forskellig elektronik, bl.a. en iPhone, men tyven var tilsyneladende også sulten; vedkommende har i hvert fald også været i fryseren for at forsyne sig med forskellige madvarer.
Større renovering af gadelyset i Sdr. Felding
Modtaget fra Martin Lystbech Frandsen Herning Kommune
Martin har fremsendt en oversigt til orientering om kommunens plan for renovering af gadelyset i Sdr. Felding. Selve planen kan ses på næste side.
Som det kan ses på planen, runder vi lige de 400 anlæg vi skal have renoveret i 2021, så det er noget der kommer til at rykke. Alt I ser på listen er bestilt hjem og lander hos os en gang i marts. Inden da vil arbejdet med at skifte sikringsindsatser i masterne pågå.
Martin Lystbech Frandsen er Trafiksikkerhedskoordinator for Vej, trafik og byggemodning.
Svanholm sø på en solbeskinnet og kold søndag
Som næsten altid i weekenden var der mange besøgende ved søen, hvor der blev hygget med bål og medbragte forsyninger, samt lidt leg på isen.
Forslag til kommuneplan for de næste 12 år
Orientering fra Lokalrådet om Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2021-2032
Herning Kommune har udarbejdet et forslag til Kommuneplan 2021-2032. Som så meget andet vil det fortsatte arbejde med Kommuneplan 2021-2032, være kraftigt påvirket af den aktuelle situation med Covid-19. Arbejdet vil derfor i høj grad foregå digitalt. På adressen https://kommuneplan2021.herning.dk kan borgerne finde information om Kommuneplan 2021-2032.
Kort fortalt finder man en række dokumenter, som beskriver forslaget til ….
Klargøring til ny sæson på Åskov Golfklubs baner
Ugeposten er blevet solgt til Herning Folkeblad
På side 3 i denne uges Ugepost, kan man læse at Herning Folkeblad fra maj 2021 overtager ugeaviserne Videbæk/Spjald og Ugeposten, som i dag ejes og udgives Videbæk Bogtrykkeri.
Adm. direktør i Herning Folkeblad Alex Nielsen, udtaler at adressen fremover blive i dagbladets lokaler i Videbæk. Medierådgiver Conny Møldrup følger, som den eneste af de nuværende medarbejdere, med over til den nye ejer.
Og på spørgsmålet om det fremtidig vil få nogen betydning for Sdr. Felding svarer Alex Nielsen at: Der sker ingen ændringer for Sdr. Felding, og vi vil fortsat bakke Sdr. Felding op. Og modsat siger jeg også tak for din og jeres opbakning.
Snart afsked med Sdr. Felding
Dorte og Allan West tager her i næste måned afsked med Sdr. Felding, efter at havde boet her siden 1999. Børnene er allerede taget afsted, Emilie tidligere, mens Thomas og Simon er flyttet hjemmefra her i januar. Og i deres hus er der mange flyttekasser der skal fyldes op inden de flytter til Herning i midten af februar.
Familien flyttede til Sdr. Felding efter at have boet på Thurø ved Svendborg, og en væsentlig årsag var for at komme tættere på Dortes forældre i Snejbjerg, så de kunne være mere sammen med …
Konfirmation i Sdr. Felding udsat til d. 19. og 20. juni
Sdr. Felding kirke har i formiddags meddelt alle konfirmander og konfirmandforældre, at de 2 planlagte konfirmationer den 2. maj 2021 flyttes til 4 gudstjenester henholdsvis den 19. juni kl. 9.30 og 11.00 og den 20. juni kl. 9.30 og 11.00. Vi offentliggør senere, hvem der konfirmeres hvornår, ellers må man forhøre sig hos konfirmanderne eller deres forældre – de har nemlig fået det at vide via deres e-mail.
Ps. Anna og Samuel var også forbi alle konfirmanderne i går med deres konfirmandbibler, en lille hilsen, samt lidt slik. Håber, at det faldt i god jord.
























