Gadelys i Sdr. Felding langt om længe solgt
Det er Herning kommune der har købt gadebelysningen i byen fra Sdr. Felding Gadelys. Prisen for de 65 gadelamper er 65.000 kr. og handelen er pr. 1. januar 2021 og dermed er det den samme pris/lampe, som Kibæk har fået for deres 1.000 lamper. Hidtil har Herning Kommune givet et årligt bloktilskud og penge til driften af gadebelysningen, oplyser Henning Pedersen fra Sdr. Felding Gadelys.
Hvad pengene skal bruges bliver bestemt på en ekstraordinær generalfor samling her sidst på året, og måske bliver de lagt i den fond på 2.4 mio. som blev oprettet ved salg af elforsyningen for nogle år siden.
God søgning til børneteater forestilling i Sdr. Felding
Teatergruppen Teater Fantast opførte forestillingen “Lille Frø” for ca. 45 tilskuere i Kultursalen i Det Legende Hus.
Forestillingen var arrangeret af Sdr. Felding Kulturforening i samarbejde med Kulturelt Samråd i Herning.
Det er 25. gang Kulturelt Samråd Herning atter åbner dørene til en herlig masse teater for børn og deres voksne, når den magiske scenekunst breder sit farverige tæppe ud over ….
Der er nu valgt ny skoleleder på Sdr. Felding skole
Ifølge Herning Folkeblad er det Vibeke Delcomyn Hansen som er valgt til skoleleder. Vibeke har blev ansat på skolen i 2012 og siden 2018 har hun været viceskoleleder på skolen og det sidste halve år været konstitueret skoleleder efter at skoleleder Torben Rathe døde i juli måned.
Vibeke bor i Birk på et nedlagt landbrug sammen med sin mand og børn.
Gitte og Tage Nielsen har lejet Vardevejens Kiosk ud
Efter 18 år bag disken på ” tanken” Vardevejens kiosk Sdr. Felding slutter en epoke 14. november for Gitte og Tage Nielsen.
Det har været nogle SKØNNE år, hvor kunden har været i centrum fra tidlig morgen til sen aften. 😀 MANGE idéer er prøvet af gennem årerne – Sdr. Felding har bakket op om butikken. 🌸 fra den 15. November overtager Jan Hansen butikken, samt resten af leje lokalerne i bygningen på Vardevej 151 – der vil komme til at være butik og spisested i fremtiden.💰🍽
Efter den 14. November vil Tage stadig kunne ses på adressen i ny og næ, da han stadig er TANKPASSER for standerne og vaskehallen 🚗🚕🚙 der vil også stadig være salg af trailer hos Tage🌞
Den 14. November lukker butikken pga. optælling og overdragelse 🙃
TAK for opbakningen gennem årerne ❤
Dansk Flygtningehjælp indsamler digitalt
I år er der ingen indsamlere der ringer på din dør på søndag.
Jeg håber alligevel, at mange vil give et bidrag til landsindsamlingen.
I år er temaet “Giv et hjem”
Sidste år samlede Aaskov afdelingen 12.500 kr ind til Dansk Flygtningehjælp. Det oplyser lokal koordinator Ulla Blok, som selv bruger facebook til at gøre opmærksom på årets indsamling.
Elefanten i Handelsbanken er kommet på plejehjem
Elefanten var en gave til Midtbank, da de i 1979 tog den nye bankbygning i brug. Og det var en gave fra Kaj og Peter Bennedsen Jutlandia døre.
Efter at have stået i banken i 41 år og mange børn har prøvet at side på igennem årene, var tiden nu kommet til at skulle videre, da filialen er blevet nedlagt.
Det blev besluttet elefanten skulle blive i Sdr. Felding og derfor er plejehjemmet Engholm er et …
Atter indbrud på genbrugsplads
Politirapport modtaget fra Brandebladet
Mindre end to uger efter det seneste indbrud på genbrugspladsen på Industrivej i Sdr. Felding er hegnet til genbrugspladsen endnu engang blevet klippet op natten til tirsdag, og mens tyvene sidste gang – i øvrigt i lighed med flere tidligere indbrud for år tilbage – lod sig nøje med brugte bilbatterier, var udbyttet denne gang af en helt anden kaliber: En rød Schäffer minilæsser model 2434 med en anslået værdi på ca. 400.000 kroner.
Hvordan tyvene har transporteret minilæsseren væk fra stedet er foreløbig uvist, men det står klart, at de efter at have klippet sig vej gennem hegnet har brudt døren til personalerummet op, hvor de så har fundet nøglen til minilæsseren.
Indbrud hos Sdr. Felding Varmeværk
Sdr. Felding Varmeværk har desværre haft ubudne gæster, som natten til mandag har stjålet en trailer. De har været i området både ved 23-tiden og igen ved 01.30-tiden. Det er meldt til politiet. Andre i området bør være opmærksomme på, om de har haft ubudne gæster. Måske har andre video-overvågning der også har fanget aktivitet.
Mager point høst til Sdr. Felding Billard Klub
Modtaget fra Henning Knudsen Sdr. Felding Billard Klub
Det blev en skuffende uge for Sdr. Felding Billard Klub, hvor alle 3 hold var i kamp, det blev til sølle 1 point.
Hold 1 spillede hjemme mod Lem 2 og spillede uafgjort 4 – 4. Ulrik Mikkelsen vandt med et snit på 22.22, Leif Simonsen vandt med et snit på 23.52, Henning Knudsen tabte med 13.41 i snit og Valter Santini tabte med 8.94 i snit.
Hold 2 spillede ude mod Sdr. Omme 2 og tabte med 5 – 3. Valter Santini vandt med 11.11 i snit, Anders Andersen spillede uafgjort med 6.38 i snit, Carsten Tvermose tabte med 9.08 i snit og Ivan Kjær tabte med 5.50 i snit.
Hold 3 spillede hjemme mod Tarm 3 og tabte med 6 – 2. Kim Bülow vandt med 5.40 i snit, Palle Bøjgård tabte med 3.60 i snit, P.C. tabte med 5.16 i snit og Jens Ove Larsen tabte med 4.75 i snit.
Nye indlæg om Østerbjergebæk og oversvømmelser i Ågade
Modtaget fra Else Ostersen Sdr. Felding og Kim Iversen Herning kommune
Hej Kim Iversen – (Natur og Grønne Områder i Herning Kommune)
Det er med glæde, at vi i området omkring bækken her i Sdr. Felding by kan se, at der er begyndt at ske noget. I en artikel i Herning Folkeblad den 7. oktober 2020 kan jeg se, at man udskifter et defekt rør med en diameter på en meter, der skal flytte vand fra Smallebækken og samtidig gør røret en smule større, så der er plads til øgede vandmængder, tilsyneladende allerede inden, at behovet er opstået.
Til din orientering vedhæfter jeg 2 billeder fra Østerbjergebæk taget fra Ågade, billede 1 fra Ågade ud mod åen, hvor man tydeligt ser, at der ikke ligger blade i vandet, billede 2 fra Ågade op mod Enghavevej, der med al tydelighed viser, at fjernest ses der ingen ….



















