Thyra Mink i Sdr. Felding ramt af coronavirus

Lånt fra LandbrugsAvisen
Tage Pedersen, formand for Dansk Minkavlerforening, er ramt af coronavirus i en af sine besætninger.
Der er konstateret coronavirus på farmen Thyra Mink af 1996 i Sdr. Felding i Herning kommune. Det skriver ​​​Herning Folkeblad.
Farmen ejes af minkavlernes formand Tage Pedersen, hans brødre Bjarne Pedersen og Jørgen Pedersen samt tre børn. På minkfarmen er der ifølge CHR-registeret 36.000 mink, hvoraf de 5.000 er tæver.
Læs mere i LandbrugsAvisen

Herning kommune og detailhandel til kamp mod e-handel

Brev udsendt af Erhvervs- og Borgerservicechef i Herning Kommune, Henrik Kjeldsen.
Kære detailhandler,
Detailhandlen er vigtig for Herning Kommunes vision om, at her skal være godt at leve. Derfor
tager vi sammen kampen op mod e-handel, fordi vi tror på, at den lokale detailhandel kan levere en
unik og uundværlig købsoplevelse for kunderne.
I samarbejde med Herning City og HerningCenteret vil Herning Kommune gerne invitere
detailhandlen i city, center og omegnsbyer til et gratis morgenmøde onsdag d. 4. november 2020.

Læs hele invitationen her

Danske Seniorer i Sdr. Felding aflyser alle arrangementer i 2020

Med regeringens seneste tiltag med nye begrænsninger i offentlige forsamlinger på kun 10 personer, har Danske Seniorer i Sdr. Felding set sig nødsaget til at aflyse de allerede planlagte arrangementer for resten af året.

Indbrud i lagerhal på Kirsdalvej

Modtaget fra Brandebladet
I løbet af weekenden – fra lørdag til mandag morgen kl. 7.30 – har der været indbrud i en lagerhal på Kirsdalvej nord for Sdr. Felding. Fra lagerhallen, som benyttes af Vestjysk Andel, er der stjålet forskelligt Milwaukee batteriværktøj, en slagnøgle, et ladeapparat, en elektrosvejser af mærket Migatronic samt 13 brugte traktorbatterier.
Det stjålne har en anslået samlet værdi af ca. 20.000 kr. Politiets vurdering er, at en dør til lagerhallen er blevet brudt op, formentlig med en skruetrækker.

Stort tillykke til SFGIF Herresenior 👍👍👍


Lånt fra SFGIF´s Facebookopslag
Så skete det!! SF GIF Herresenior vandt over Karstoft og rykker nu op i serie 5 🇩🇰⚽️
Way to go, boys 👏

Så er alle 3 hold kommet i gang igen her efter efterårs ferien

Modtaget fra Henning Knudsen Sdr. Felding Billard Klub
Og det blev til 1 sejr, 1 uafgjort og 1 nederlag, mens hold 3 vandt en udsat kamp i uge 42.
Hold 1 spillede hjemme mod Grindsted og det blev til en flot sejr på 6 – 2. Ulrik Mikkelsen vandt med 26.66 i snit, Carsten Ramsing vandt med 13.79 i snit Henning Knudsen vandt med 14.81 i snit og Leif Simonsen tabte med 9.84 i snit.
Hold 2 spillede ude mod Grindsted 3 og tabte med 8 – 0. Valter Santini tabte med 7.74 i snit, Ivan Kjær tabte med 4.56 i snit, Anders Andersen tabte med ….

Bilbatterier stjålet fra genbrugsplads

Modtaget fra Brandebladet
I perioden fra lørdag til onsdag har der endnu engang været indbrud på genbrugspladsen på Industrivej i Sdr. Felding, og som det har været tilfældet i forbindelse med flere tidligere indbrud, der efterhånden ligger nogle år tilbage, er trådhegnet til genrugspladsen blevet klippet op. Desuden er dørene til kemirummet og personalerummet denne gang blevet brudt op.

Fra pladsen er der stjålet ca. 50 kasserede bilbatterier, som også tidligere har været tyvenes mål. Hvorfor står hen i det uvisse: Personalets vurdering er, at de kasserede batterier i bedste fald kan indbringe omkring 2500 kr., hvis de sælges som skrot.

148 år med sparekasse og bank i Sdr. Felding snart slut

Sparekassen på Jenbanegade, nu Strøget.

Med lukningen af Handelsbankens afdeling i Sdr. Felding her sidst i oktober, slutter en lang sparekasse/bank historie i Sdr. Felding.
I sidste halvdel af 1800-tallet blev det oprettet rigtig mange sparekasser i Danmark og det ville de stolte folk i Sdr. Felding ikke stå tilbage for, så i 1872 blev den første sparekasse oprettet. 36 mænd indskød hver 2 Rigsdaler, så med 72 Rgd. i alt kunne man begynde.
På et billede under her ses den første pengekasse, som blev brugt helt frem til engang i 1950-erne. For at kunne komme ordentlig igang måtte man dog låne 100 Rgd. af Assing Sparekasse, hvorefter der kom mere gang i indlånene og der kunne ydes lån til mange af dem der ansøgte om lån.
I starten var det kortfristede lån på op til 16 uger, …

100 mio. kr. til omstilling og tilpasning i hårdt ramte virksomheder

Den 30. oktober åbnes der for ansøgning til den nye pulje til omstilling og tilpasning til hårdt ramte virksomheder. Puljen har særligt fokus på virksomheder inden for turisme- og oplevelseserhverv. Og det falder fint i tråd med, at vi netop nu er ved at ansætte en ny kollega, som skal have et særligt fokus rettet mod oplevelsessektoren (hoteller, restauranter, caféer, attraktioner mv.), en branche som pt. befinder sig i en rigtig svær forretningsmæssig situation.
Vi er glade for, at vi, som co-lead på den nye pulje, skal hjælpe ….

En rigtig skidt uge for Sdr. Felding Billard Klub

Modtaget fra Henning Knudsen Sdr. Felding Billard Klub
Alle 3 hold var i kamp og det blev kun til 1 point, hvor det blev til 2 nederlag og 1 uafgjort, så det er vist godt at der lige kommer 1 uges pause her i efterårsferien.
Hold 1 spillede ude mod det bedste hold i kredsen nemlig Troldhede, som spiller noget rigtig flot billard og det blev til et nederlag på 6 – 2. Ulrik Mikkelsen vandt med 18.18 i snit, Leif Simonsen tabte med 15.14 i snit, Carsten Ramsing tabte med 16.85 i snit og Henning Knudsen tabte med 11.36 i snit.
Hold 2 spillede hjemme mod Varde og fik …