Så er det i dag kl. 14 at skønne Souvenirs spiller i Dagmar Bio

Desværre gør afbrændingsforbuddet, at vi IKKE må grille pølser. Meeen det skal nu nok blive en helt god koncert alligevel 😉 Skriver Dagmar Bio.
Billetter kan købes ved indgangen eller her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=e66cbb27fc

Ukrudtsbrænder skyld i brand

En 18-årig mand fra Nr. Nebel kan imødese en sigtelse for overtrædelse af Beredskabsloven for at have overtrådt afbrændingsforbuddet.
Manden var torsdag skyld i en mindre brand på Skjernvej i Sdr. Felding, da han – i strid med det afbrændingsforbud, der blev indført Grundlovsdag – var gået i gang med ukrudtsbrænderen, ifølge politiet i erhvervsmæssigt øjemed. Derved fik han sat ild i et læhegn, men flammerne kom under kontrol, inden de nåede at sprede sig. Straffen for at overtræde forbuddet er en bøde.

 

Ape træf ved Svandhom Sø i næste weekend

Modtaget fra John Daniel
Fra den 15 -17 juni er der Ape træf ved Svanholm sø i Sdr. Felding, gæster er velkommen til at komme og kigge på de fine 3hjulede knallerter.
Der vil være udstilling af køretøjer lørdag den 16 juni fra kl.10:00-12:00
Kom glad 🙂

Folkebladets Kulturpris gik i år til Dagmar Bio

Billede fra Herning Folkeblad onsdag

Herning Folkeblad´s Fond uddelte idag 5 priser på hver 25.000 Kr. til lokale ildsjæle inden for følgende områder: Midtvestjysk Uddannelsespris 2018, Midtvestjysk Sportspris 2018, Medtvestjysk Fællesskabspris, Midtvestjysk Erhvervspris og Midtvestjysk Kulturpris.
Og det var Kulturprisen der gik til Dagmar Bio. Begrundelsen for tildelingen er bl.a. “Oven på årevis med centraliseringer og storkommuner, taler man i disse år meget om “udkandtsdanmark” – og “landsbydød” For at bevarer livet i de mindre byer er det vigtigt, at der er et samlingssted. Sådan et har Sdr. Felding i Dagmar Bio.
Formanden for Dagmar Bio Jens Udbye, udtaler at pengene skal bruges til et stort neonskilt der til forveksling kommer til at ligne det oprindelige skilt som den tidliger ejer satte op for mange år siden.
Stort tillykke

Har du almen interesse for sundhed og trivsel?

Og har du lyst til at være noget for et andet menneske? Så meld dig som Frivillig Trivselsambassadør
Projekt Fremskudt Sundhedsindsats, Herning kommune og arbejdsgruppen omkring et sundhedshus i Sdr. Felding har indgået et aktivt samarbejde, omkring at fremme sundhed og trivsel i Sdr. Felding og omegn, og iværksættelse af aktiviteter, der kan bidrage til dette.
For at dette skal lykkes, har vi behov for frivillige kræfter, der kan bidrage til at fremme sundhed og trivsel i Sdr. Felding og yde en særlig støtte til sårbare borgere
De frivillige trivselsambassadørers opgave:
· Være opsøgende overfor udsatte og psykisk sårbare borgere
· Støtte udsatte og psykisk sårbare ifht. deres sundhed og …. 

Afbrændingsforbud i Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner

Det varme vejr betyder forhøjet risiko for brande i haver, på marker og i skove. Brand & Redning MidtVest
har derfor udstedt et afbrændingsforbud for Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, som
gælder fra tirsdag den 5. juni kl. 12.00. Forbuddet gælder afbrænding af:
• haveaffald
• halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer,
• affald fra skovbrug,
• siv og rør, herunder rørskove og enge, ….

“Flækken” – Ny bog om Birkeby og Sdr. Felding

I anledning af bogudgivelsen, kommer Anne Birkeby Mikkelsen, datter af E. Birkeby Mikkelsen til Birkeby og Sdr. Felding tirsdag d. 12. juni, hvor hun vil dele bogen ud i Birkeby om eftermiddagen og om aftenen fortælle om bogen i Dagmar Bio.
Anne siger om bogen:
Min far har skrevet en bog om alle de skønne og lidt skæve eksistenser fra 30erne og 40erne fra Sdr. Felding og Birkeby, hvor han voksede op. Det var min farmor, der navngav byen, og hun gav min far – der var den yngste i en søskendeflok på syv – mellemnavnet Birkeby.
Min far blev direktør for et stort, britisk olieselskab og i mange år boede og arbejdede han i udlandet, bl.a. Singapore, Sydkorea og Australien. Men han holdt meget af sin hjemegn og talte tit om Birkeby og Sdr Felding.
Min far døde for 11 år siden, og jeg har været længe om …

Steffen Damsgaard leverede et veloplagt oplæg

Efter lokalrådets årsmøde havde vi fået Steffen Damsgaard, som er formand for Landdistrikternes Fællesråd til at komme og give et oplæg om muligheder og udfordringer i byer og landområder.
Mødet var kommet istand som et samarbejde mellem Kibæk, Skarrild, Karstoft, Stakroge og Sandet og Sdr. Felding.
Steffen startede med at fortælle om Landdistriksrådet, hvor over halvdelen af landets kommuner er medlemmer, ligesom en del organisationer og mange minder byer og landsbyer er det.
Rådet er er a-politisk, og stiller spørgsmål og krav til den udvikling der sker i Danmark. Der bliver kæmpet for bredbånd til hele landet, bedre låne/finansierings muligheder i yderområder, borgernære service funktioner, udflytning af statslige arbejdspladser og meget mere, ja i det hele taget for et Danmark i bedre balance.
Steffen pointerede at det er vigtig for mindre byer at lave en prioteret udviklingsliste, som bliver revideret hvert år. Det bliver også med fordel lavet små udviklingsselskaber ….

Lille fremmøde til lokalrådets årsmøde

Årsmødet blev holdt i Dagmar Bio, og vi var kun 9 fremmødte. Mogens Nielsen holdt rådets beretning, hvor han kom ind på hvad rådet har diskuteret og beskæftiget sig med i det sidste år.
Og det er bl.a. den nye Centerbyplan, hvor kommunen har bevilget 1.096.000 Kr. til forskønnelse af “Brugsens have” og dele af midtbyen, og der er i et underudvalg blevet arbejde hårdt på etablering af et sundhedshus, som nyder stor opbakning, både i kommunen og regionen, og deres ansøgning til staten kom desværre ikke frem pga. af en fejl, vi håber på større succes næste gang. Og så er hjemmesiden SdrFelding.dk blevet opgraderet, med en ny hjemmesideudbyder som er betydelig billigere end den forrige, og hjemmesiden er bygget op på systemet WordPress, som nok er det mest anvendte i både Danmark og udlandet.
Hele beretningen kan læses under her.
Regnskabet viste et underskud på 7.780 kr. som især skyldes opsætningen af den nye hjemmeside inkl. kursus til redaktøren.
På valg til lokalrådet var Lars Svane og Mogens Nielsen og begge blev genvalgt.

Tryk “Læs mere” og se hele beretningen

Velbesøgt Trailcup løb ved Ejstrupsøerne

Omkring 100 deltog torsdag d. 24. maj i Sdr. Feldings Efterskoles trailløb, og skolen vil gerne sige tak til alle deltagere for at komme og dele de fede spor med os!
Det er simpelthen en fornøjelse, (vejret var dæleme også godt), at se så mange glade mennesker på sporene og i målområdet.
Vi igen blev serviceret på bedste vis med energi fra www.triudstyr.dk og hjemmelavet suppe og boller – alt sammen skaffet og fikset af Herning Produktionshøjskole outdoorlinie. De valgte at få fuld valuta, nu de var kommet afsted – og sov i shelterne derude.
Dejligt at se så mange glade løbere – og at testskoene fra www.løbeshop.dk blev brugt flittigt!
Næste afdeling finder sted 20. juni kl 18 fra Troldhedehallen, hvor vi igen har fundet nogle sprøde spor – lidt hurtigere end dem igår – så kridt løbeskoene.