Andreas Bo indtog Dagmar Bio som musiker
De fleste kender Andrea Bo som standup-komiker, men han kan også lave musik og synge, det er måske en overraskelse for nogen, men ikke for dem der var i Dagmar Bio i lørdags. Publikum oplevede en musikalsk og intim aften, hvor Andreas Bo kunne opleves fra en anderledes og dybere side.
I foråret 2017 udgav Andreas Bo cd’en Skillevej. En samling af pop, rock, folk-sange, med tekster som omhandler evigtgyldige emner, som håb, forandring og kærlighed. Sangene og teksterne er skrevet af Andreas Bo selv, og musikken er produceret af Nis Bøgvad.
Billard Klubben havde tre hold i kamp
19 spille runde blev en lige fordeling med 3 hold i kamp i denne uge blev det til 1 sejr 1 uafgjort samt 1 nederlag disse 3 hold har 2 spiller runder tilbage inden deres turnering er slut for i vinter da Hold 1 spillede sidste runde i sidste uge.
Hold 2 spillede hjemme mod Sdr. Omme 3 og tabte med 6 – 2. Walter Santini vandt med 9,37 i snit, Carsten Yde Jensen tabte med 10,42 i snit, Ernst Pedersen tabte med 8,50 i snit og Hans J. Frandsen tabte med 7,72 i snit.
Hold 3 Spillede hjemme mod Tarm 2 og vandt en sikker sejr på 8 – 0. Flemming Jensen vandt med 5,26 i snit, Rene Kjær vandt med 9,09 i snit, P.C. vandt med 6,45 i snit og Mogens Førrisdahl vandt med 5,71 i snit.
Hold 4 spillede ude mod Tarm 3 og spillede uafgjort 4 – 4. Morten Olsen vandt med 5,71 i snit, Poul Thomsen vandt med 4,08 i snit, Kim Bulow tabte med 3,06 i snit og Palle Bøjgård tabte med 4,28 i snit. Henning Knudsen Sdr. Felding billardklub
I FARS HÆNDER
Dagmar Bio i Sdr. Felding, har siden efteråret 2016 været en del af de danske DOXBIO-biografer. Det betyder, at der vises top-aktuelle og helt nye dokumentarfilm i Sdr. Feldings lokale biograf Dagmar Bio. Formålet med DOXBIO er at bringe dokumentarfilmen ud i de danske biografer – ikke bare i de større byer, men i hele landet.
Den næste af DOXBIOs dokumentarfilm, der vises i vores lille hyggelige biograf, er den stærke dokumentarfilm “I FARS HÆNDER” af Sven Vinge.
Kort om filmen: I FARS HÆNDER er en følsom og dramatisk dokumentarfilm om en families skæbne. Instruktør Sven Vinge ønsker at konfrontere sin far med hans alvorlige alkoholmisbrug,
Pilgrimsvandring langs Skjern Å, lørdag den 9. juni kl. 9-20
Livet som en vandring fra vugge til grav v/ pilgrimspræst Elisabeth Lidell, som er tovholder på vandringen.
På en pilgrimsrejse har man god tid til at fundere over, hvordan vandringen kan ses som symbol på livets rejse. Livet er en slags pilgrimsrejse, en vandring fra vugge til grav. Nogle gange er vandringen let og lys, andre gange er den barsk og hård. Vi kan stå ved vejkryds og være usikre på, hvilken vej vi skal gå.
Da kristendommen var helt ny, brugte man endnu ikke betegnelsen ”kristendom” og ”de kristne”. I stedet talte man de første årtier efter Jesu død og opstandelse om ”vejen” og om ”dem, der følger vejen”. Jesus Kristus var en rejsende, der vandrede omkring fra egn til egn. Og kristendom er bevægelse, proces, at være på rejse. At være kristen er ikke at have nået målet, men at være på vej, på rejse, følge en vej, hvor én er gået forud.
Håndbold udvalget vil gerne have flere med i udvalget
Bliv en del af håndboldudvalget og vær med til at bibeholde håndbold som en del af SFGIF
Vi mangler 2 i håndboldudvalget, som vil være med til at arbejde for at styrke håndbolden som en del af tilbuddet i SFGIF. Håndboldudvalgets primære opgave er at få skaffet trænere til sæsonens hold, og sikre at de får tilbudt kurser og tilmeldt de ønskede stævner. Der er også nogle administrative opgaver, fx oprettelse af hold i conventus og deltagelse i fællesmøder med hovedbestyrelsen.
Vi – og alle børn og unge i Sdr. Felding – har brug for din indsats, og det er muligt at byde ind med lige netop det du brænder allermest for
😊.
Har du spørgsmål – eller vil du vide mere om hvad vi laver – kan du kontakte
Mai på 5184 8714 eller
Lene på 30429234.
Vi håber at vi kan byde velkommen til endnu et par nye medlemmer i bestyrelsen
😊
Fodboldopstart i SF.GIF
Udendørssæsonen nærmer sig med hastige skridt og vi er klar med trænings- og opstartstider for de forskellige fodboldhold.
Bemærk at opstartstidspunktet varierer fra hold til hold.
Trænings – og opstartstidspunkter forår 2018 kan se her:
Husk tilmelding til udendørsfodbold på SF.GIF´s hjemmeside.
Kontingentprisen er gældende INDTIL opstartsdatoen, herefter stiger kontingenten med 100 kr (jævnfør SF.GIF´s kontingtentpolitik).
Billard klubben havde en skidt uge
Spille runde 18 blev en rigtig rigtig skidt runde hvor alle 4 hold var i kamp blev det kun til et
enkelt point og 3 nederlag.
Hold 1 spillede top opgør mod Troldhede, som var sikker på at blive nummer 1 i puljen. Det blev til et meget spændende opgør som sluttede 4 – 4. Med en lille smule held havde Sdr. Felding vundet. Det var så sidste spille runde for hold 1 og de slutter som nummer 2 i puljen for 4 år i træk. Carsten Ramsing vandt med et snit på 16,66, Henning Knudsen vandt med et snit på 14,81, Ulrik Mikkelsen tabte med et snit på 18,09 og Leif Simonsen tabte med et snit på 15,60.
Hold 2 spillede hjemme mod Sdr. Omme 2 og det var også et opgør om hvem der skulle slutte som nummer 1 i puljen og det blev desværre et sikkert nederlag til Sdr. Felding på 8 – 0. Det var dermed holdets første nederlag i denne sæson. Carsten Yde Jensen tabte med 8,74 i snit, Carsten Tværmose tabte med 7,58 i snit, Ernst Pedersen tabte med 6,78 i snit og Valter Santini tabte med 6,54 i snit.
Sdr. Feldings Handyman

Lidt uden for Sdr. Felding på vej mod Sandet, på en mindre landejendom, bor Hilmar B. Gunnarsson, som har firmaet Handyman Ejendomsservice, sammen med sin samlever Ann Mary Jørgensen.
Hilmar er oprindelig født på Island i 1961 og kom til Danmark i 2003 hvor det i første omgang blev Ringkøbing han bosatte sig i.
I 2004 flyttede Hilmar til Herning og startede firmaet Handyman Ejendomsservice, hvor der bliver tilbudt arbejde indenfor følgende områder og fag: Nybyggeri, ombygning, tømmer, maler, snedker, murer, døre og vinduer, samt div. reparationer.
Handyman Ejendomsservice er et en-mandsfirma, men Hilma har dog et samarbejde med en lignende virksomhed i Videbæk, hvor de samarbejder ved lidt større opgaver, f.eks. når der skal sættes større vinduer i en bygning. I 2012 flyttede Hilmar og Ann Mary til deres nuværende ejendom på Sandetvej 17, hvor der både er lidt landbrug, som Ann Mary står for og nogle driftsbygninger som bruges til værksted, opbevaring af materialer og udlejning af hal områder.
Firmaet har ca. 30% af omsætningen i Sdr. Felding området og det kunne Hilmar godt tænke sig blev en større andel, da det vil spare på transporttiden.
Hilmar og Ann Mary er rigtig glade for at bo lidt udenfor Sdr. Felding, hvor der er stille og fredeligt.



















